Forældre– og pædagogsamtaler
- Opstartssamtale: Inden dit barn starter i Hellebælle, modtager I en invitation til opstartssamtale.
- Overleveringsmøde: er en lille samtale ift. vuggestuebarnet, inden barnet starter i børnehavedelen.
- Opfølgningssamtale: Her snakker vi om hvordan opstarten i Hellebælle har været, hvordan vi oplever barnet, og hvad I som forældre oplever.
- Uformelle samtaler: kan være en lille snak i garderoben, på legepladsen eller hvor vi lige går fra i 10 minutter.
- Dialogmøder: er et samarbejdsmøde, som skal sikre, at vi får set og handlet på det der bekymrer eller som kalder på ekstra opmærksomhed. På et dialogmøde kan der deltage andre samarbejdspartnere, f.eks. talepædagog, fysioterapeut, psykolog, sundhedsplejerske og lignende.
- Skoleparathedssamtaler: Her taler vi om barnet er skoleparat, om der er ting, I som forældre og vi som institution skal arbejde med, inden barnet skal i skole.
I Daginstitutionen Hellebælle samarbejder vi med lokalområdet
-
Samarbejde med Storvorde bibliotek: Udlån af bøger, pakke bogkasser, lån af science- og it-materiale. Vi kan arrangere besøg af bibliotekar fra Storvorde bibliotek til fx en forældretema eftermiddag. Her kan bibliotekar fortælle om fx dialogisk læsning og gode børnebøger til aldersgruppen 0-6 år.
-
Samarbejde med Romdrup Klarup Kirke: Hvert år i december måned tager vi til julegudstjeneste i kirken.
-
Samarbejde med Klarup skole: Vi har en samarbejdsaftale med Klarup skole omkring ’den gode overgang mellem institution og skole’. Vi tager på besøg på Klarup skole, hvor vi fx ser deres mange udstoppede dyr, ser generalprøven på deres skoleteater og besøger deres bibliotek.
-
Vi går tur til den lokale rideskole – f.eks. henter hestemøg til vores bede.
-
Vi deltager i det årlige By-Karneval. Her deltager næsten alle byens foreninger, skole, institutioner, forretninger mf.
-
Vi besøger de andre institutioner i Klarup.
-
Samarbejde med dagplejerne. Vi har en samarbejdsaftale med de kommunale dagplejere omkring ’den gode overgang mellem dagpleje og institution’. De kommunale dagplejere og de private børnepassere er meget velkomne til at besøge os – både uformelt når de går ture og ved opstart af barn til Hellebælle.
-
Samarbejde med frivillige ildsjæle i byen fx ift. affaldsindsamling.