Mad og måltider
Det er det enkelte forældreråd der beslutter om der skal tilbydes et fælles sundt frokostmåltid i den enkelte institution. Dette medfører, at der hvert andet år skal tages stilling til den enkelte institutions deltagelse.
I 2024 har forældrerådet truffet beslutning om, at vi forsætter med vores frokostordning og med vores for- og eftermiddagsmad for alle børn, både i vuggestue og i børnehavedelen.
Næste gang der skal tages stilling, er i efteråret 2026 med virkning fra 1. august 2027.
Alle børn i Daginstitutionen Hellebælle er med i vores frokostordning. Tilmeldingen sker automatisk via barnets plads i Hellebælle.
Som forælder i Aalborg Kommune er beløbet pr. 1. august 2025:
- 780 kr. om måneden for et barn i vuggestue
- 700 kr. om måneden for et barn i børnehave for frokost
- 69 kr. om måneden for formiddags- og eftermiddagsmad for et barn i børnehave
- 769 kr. om måneden for frokost og formiddags- og eftermiddagsmad for et barn i børnehave
Budgettet dækker lønudgifter og indkøb af råvarer. Beløbet opkræves hver måned i 11 måneder om året. Juli er betalingsfri.
På 0-2 årsområdet er formiddags- og eftermiddagsmad en del af kerneydelsen og er dermed indregnet i den almindelige vuggestuetakst.
Madplanen veksler mellem grød - kød - fiske og suppedage, en dag med rugbrød eller lune retter/tærter samt økologisk let- og skummetmælk.
Frugtordningen inkluderer: formiddagsfrugt, grønt og brød samt eftermiddagsfrugt, grønt og brød.
Vi efterlever fødevarer styrelsen anbefalinger for sund kost på 0-6 årsområdet.
Vi har sølvmærke i økologi. Det betyder at mellem 60-90% af vores mad er økologisk.
Vi er meget bevidste om bæredygtighed og madspild.